Program

1. dag

Søndag kl. 05.30 er der afgang fra Viborg til Randers. Kl. 06.30 fra Klubhuset i Randers til Hirtshals, hvor vi skal med færgen kl. 09.30. Der kan spises frokost på færgen for egen regning – evt. medbragt madpakke. Vi kører gennem Kristiansand, hvorefter vi vil følge Telemarksvejen forbi Telemarkens største indsø Nisser til Vrådal.
Efter indkvartering er der tid til afslapning på hotellets terrasse indtil kl. 19.00, hvor hotellet byder på aftenbuffet med efterfølgende kaffe og hyggeligt samvær i en af hotellet små hyggelige stuer.

2. dag: Heldagsudflugt – Telemark rundt

Kl. 9.00 starter turen først med en smuk tur langs søen Vråvatn og gennem fjeldpasset Bjørnvannspasset til Anne Grimdalens Minde. Her ser vi barndomshjemmet til Norges mest kendte billedhugger, en fjeldgård fra 1600-tallet, og mange af hendes dyreskulp-turer som hun blev så kendt for. Herefter kører vi fra ca. 900 m o. h. til Dalen som ligger kun 70 m o.h. for enden af Telemarks kanalen. Her skal vi besøge det traditionsrige Dalen Hotel – opført i træ i overdådig romantisk dragestil for over 100 år siden, og hvor vi nyder en kop kaffe inden turen går videre
over fjeldet til Eidsborg Stavkirke. Kirken er en trækirke fra 1200-tallet, som vi også skal ind og opleve inden der er besøg på Vest-telemark Museum Eidsborg, som ligger sammen med Lårdal Frilandsmuseum. Her skal vi også spise frokost inden hjemturen fortsætter over Højdalsmo til Morgedal, også kaldet skisportens vugge. Her skal vi ind og opleve det spændende museum Norsk Skieventyr. Udenfor ser vi også olympiade ilden fra OL i Lillehammer i 1994. Turen går herefter videre over Kviteseid hjem til hotellet. Forventet hjemkomst ca. kl. 16.00. Kl. 19.00 byder hotellet igen på aftenbuffet og kaffe. Herefter hyggeligt samvær.

3. dag: Gaustablik, Vermork og Hardangervidda

Kl. 09.00 skal vi i dag på en større rundtur i Telemarken. Vi starter med at opleve Sydnorges højeste bjerg, Gausta (1883 m o.h.) Her gøres ophold for at nyde udsigten til Gaustatoppen og ned over Rykan by. Rykan er en industriby der strækker sig over 6 km. i en snæver dal, og hvor solen om vinteren ikke når ned i dalens bund. Efter en tur gennem byen kommer vi til Vemork værket, som Norsk Hydro byggede og som blev kendt under Anden Verdenskrig for deres tungtvand. Historien om Vemork er en historie om mennesker, maskinkraft, kamp og kultur. Vi skal også besøge tungtvandskælderen – stedet, der ændrede verden.
Vi spiser frokost ved Vemork. Efter dette spændende besøg går hjemturen over Hardangervidda tilbage til hotellet. Under vejs gør vi ophold, måske nyder en kop kaffe og den fantastiske udsigt.
Kl. 19.00 byder hotellet igen på aftenbuffet og kaffe, hvorefter der er tid til hyggeligt samvær.

4. dag: Sejltur på søen Nisser

Kl. 09.30 Starter vi dagen med et besøg hos Sølvsmedetunet, som ligger ved siden af hotellet. Her skal vi ind og se, hvordan man laver ægte traditionelt håndværk som smykkerne til den norske folkedragt, bunad . På 1.sal af Sølvsmedetunet er der jul hele året, og herfra kan der sendes julekort med julemandens eget stempel.
Kl. ca.10.30 kører vi til Vrådal Panorama (skisportsanlæg/golfanlæg), hvor vi går en lille tur i terrænet. Her spiser vi også en let frokost inden vi skal ud at sejle på søen Nisser.
Kl. 14.00 – 16.00 er der sejltur på Telemarks største sø Nisser med den over 100 år gamle slæbebåd M/S FRAM, der nu er ombygget til turist båd. Vi sejler gennem Nordeuropas højest beliggende sluse. Vi får også lejlighed til at se Vrådal Slusemuseum, hvor vi kan se historien om en vandvej på over 60 km.
Efter sejlturen er resten af dagen fri til afslapning på hotellets terrasse eller gå en lille tur i Vrådal.
Kl. 19.00 byder hotellet igen på aftenbuffet og efterfølgende kaffe og hyggeligt samvær.

5. dag: Heddal stavkirke og Seljord

Kl. 09.00 skal vi i dag en tur i nord- østlig retning via Bø til Heddal, hvor vi skal se og opleve Norges største stavkirke – en træ katedral fra 1200-tallet, der stadig er i brug som sognekirke. Det ydre og indre i kirken tager dig tilbage til middelalderens fascinerende verden.
Inde i kirken er der spor af forskellige faser af 800 års menigheds liv. En gruppe middelalderlige møbler er for nyligt blevet stillet til rådighed. Motiverne på disse udgør et fængslende vidnesbyrd om nordisk tro og myter.
Efter en guidet rundvisning i kirken spiser vi frokost på café Oléa, som ligger ved siden af kirken.
Hjemturen går via Flatdal tilbage til Sejljord hvor vi gør et ophold ved kirken og ser Anna Grimdals store kunstværk uden for kirken, inden vi fortsætter retur til hotellet.
Kl. 19.00 byder hotellet igen på aftenbuffet og efterfølgende kaffe og hyggeligt samvær.

6. dag: Fyrresdal med Trætopvejen og herefter hjemrejse

Efter en dejlig morgenbuffet begynder hjemturen ned lands Fyrrevatn til Fyrresdal, hvor vi vil gøre et ophold.
Her skal vi opleve noget helt unikt, nemlig at gå langs trætoppene i 15 meters højde og nyde udsigten over en storslået norsk natur i fugleperspektiv. Det er Norges første trætop vej, og er universelt designet, så alle typer brugergrupper kan opleve denne spektakulære attraktion, og som i 2023 kom på Visit Norways liste over ”årets fedeste rejsenyhed”, og som er et ”must” at tage med på rejsen gennem det eventyrlige Telemark.
Turen fortsætter herefter mod Kristiansand, hvor vi igen skal med Fjord Line til Hirtshals kl. 14.30. Her indtager sen Lunch (sen frokost/tidlig aftensmad) med frie drikkevarer og med ankomst til Hirtshals kl. 18.15. Turen fortsætter herefter til Randers med forventet ankomst ca. kl. 20.15 og Viborg ca. kl. 21.15.

Ret til ændringer forbeholdes.