Program

1. dag – ”Det tidligere Vest Berlin”

Fredag hen på eftermiddagen ankommer vi til Berlin. Her skal bo i centrum af det
tidligere Vestberlin, hvor der især ved juletid er en fin stemning med masser af lys,
farver, neon og intensiv shopping stemning. Efter vi har tjekket ind på hotellet, går vi sammen på opdagelse i området, hvor vi ender oppe ved kirkeruintårnet af Kaiser-Wilhelm Gedächtnis Kirche, som er vartegnet for det tidligere Vest Berlin for enden af Kurfürstendamm. Her skal vi opleve det hyggelige julemarked.
Kl. 19.00 er der aftensmad på en restaurant i nærheden for dem, der har tilmeldt sig dette.
Herefter er aftenen til fri disposition.

2. dag – ”Jul i Berlin”

Kl. 09.30 starter vi dagen med at køre en tur i det tidligere Vest Berlin med Kurfyrsten
Damm, forbi de 5 nordiske ambassader, Sejrssøjlen, Præsidentslottet og videre til
Rigsdagsbygningen. Herefter fortsætter turen til Brandenburger Tor og
Holocaustmonomentet. Vi fortsætter til Den jødiske Synagoge og Hackescher Markt,
hvor vi skal opleve Hackescher Höhe og de spændende boder i Sophienstrasse.
Efter frokost fortsætter vi til Bebel-platz, hvor vi skal opleve det vel nok fineste julemarked i Berlin. (tild. Gendarmenmarkt). Hen på eftermiddagen kører vi retur til hotellet,
hvor der er mulighed for shopping omkring Kurfürstendamm, evt. et besøg i Ka-De-We eller
fortætte med til det store jule-marked ved Schloss Charlottenburg. Kl. 16.30 kører vi via
Kurfürstendamm, hvor vi ser alle lysene tilbage til hotellet. Kl. 19.00 er der aftensmad på en
restaurant i nærheden for dem, der har tilmeldt sig.

3. dag – ”Det tidligere Øst Berlin”

Kl. 09.30 Starter vi dagen i det ældste Berlin, Unter den Linden, Slotsøen med genopførelse af Kongeslottet samt Berliner Dom. Vi ser også Fjernsynstårnet på Alexander Platz inden vi fortsætter af Karl Max Allë til East Side Gallery som er det længste sammenhængende stykke af Berlinmuren, der står tilbage bemalet af internationale kunstnere efter murens fald. Vi besøger også Checkpoint Charlie, nok den mest berømte grænseovergang i Berlinmuren inden vi påbegynder hjemturen til Danmark.

Der tages forbehold for ændringer.